Nogle faglige resultater


Vinder af Automatiseringsprisen 2011
DIRA

Vinder af Innovation Cup 2007 under kategorien ”offentlige virksomheder"
Innovation Cup 2007

Finalist i den europæiske E-government Award 2007
Europæiske E-government Award 2007

Finalist ved IBM Information On Demand Innovation Award 2007 IBM Information On Demand Innovation Award 2007

Udvalgt af Globaliseringsrådets arbejdsgruppe som en af statens ti mest innovative virksomheder

Vinder af Innovation Cup 2007

DBB har flyttet sig fra tung manuel industrivirksomhed til højteknologisk innovativ virksomhed. Denne udvikling er blevet belønnet med en førstepris i Innovation Cup 2007. Min rolle i virksomhedens udvikling har været at frembringe ideer til bedre løsninger og mere effektive processer, samt at stå i spidsen for den tekniske realisering. Dette omfatter ansvar for udvikling og implementering af nye produkter og produktionsmetoder, forhandling med eksterne partnere, samt afvikling af det gamle produktionsapparat.

Dommerkomiteen begrunder kåringen af DBB således:

Danmarks Blindebibliotek, der er årets innovationsmester for offentlige organisationer med en fornem score på 75 point, viser hvordan teknologisk drevet innovation kan være med til at positionere en organisation blandt verdens førende.

På de fundamentale forhold for innovation udmærker DBB sig med et solidt strategisk fokus, herunder god implementering af strategi og mål for innovationsindsatsen. Samtidig har DBB en stærk resultatside, hvor det blandt andet er lykkedes at sætte en international branchestandard for digital lagring og indgåelse af "Lead User" samarbejde med IBM. Dermed er DBB medvirkende til at ændre de internationale branchestandarder for sit marked og et godt eksempel på, hvordan en proaktiv indstilling for en offentlig dansk organisation kan give internationale resultater og en ligeledes stærk international position, også på ”private” markedsvilkår.

DBB har optimeret produktionsprocessen af lydbøger på cd i en så høj grad, at det nu er billigere at forære cd’en til brugerne frem for at skulle håndtere den fysisk. Det har medført nogle udfordringer hvad angår ophavsret, men denne udfordring har DBB været medvirkende til at løse, ved at tilføje et digitalt "vandmærke" i cd'erne. På forsendelsessiden har DBB også været innovativ. DBB har fået tilladelse til at skrive navn og adresse direkte på cd’erne i stedet for at skulle ompakke cd’erne til "korrekte" kuverter. Prisen for tilladelsen er, at DBB sorterer cd’erne i postnummerorden og dermed sparer Post Danmark for denne arbejdsgang. En win/win situation for begge parter.

DBB er et godt eksempel på en offentlig organisation, der selvstændigt er begyndt at sælge ydelser på det private marked.